POLARULVENE
Nye venner, store oplevelser, sjov og ballade
Minierne holder møde hver mandag kl. 18:00 til 20:00 og for tiden er vi ca. 25-30 spejdere. Her sker der noget nyt hver gang. Vi tager tit i Søndermarken og prøver krafter med fx at finde vej eller jagte Shere Khan i vintermørket. Vi bygger også sæbekassebiler, tager knivbevis og maler vores egne bestikposer. Kort sagt alt er muligt, og kun fantasien sætter grænser.
Minierne hos 3.V.V. hedder Polarulvene, og børnene kaldes ofte for ulveunger, fordi vi ser os selv som den flok ulve, som Mowgli voksede op sammen med i Junglen. Derfor har vi alle sammen spejdernavne, der stammer fra Kiplings Junglebogen og andre af hans historier.
Lederne af ulveflokken er Bagheera (Helene), Gråbror (Luca) og Akela (Anders). Hvis du har lyst til at blive spejder, så skriv til os via vores kontaktformular eller send en mail direkte til helene(a)3vv.dk.
Programmet for den nærmeste fremtid finder du i vores kalender her på hjemmesiden. Nyheder fra minierne findes under mininyt - se menuen til venstre.
Vi håber, at du har lyst til at komme ned og lege sammen med os og blive en del af vores altid voksende ulveflok.
