Spejderhjælpsugen

in

En uge hvert år tager alle danske spejdere, store som små, ud og arbejder for at tjene penge til at hjælpe børn og unge ude i verden. I år går alle pengene til at bygge skoler i Burma.

Konceptet er at alle tager ud og banker på hos naboer, overboer, underboer etc. og arbejder fx ved at støvsuge, slå græs, pudse sølvtøj, hjælpe med at handle eller noget helt femte. Man skal have sin spejderuniform eller sit tørklæde på når man tager ud, sådan så at alle kan se at man kommer fra spejderne. Idéen er ikke at I som forældre skal have pengene op af lommen, selvom at spejderne selvfølgelig også gerne må arbejde for jer, men de skal gerne få en oplevelse af, at man er nødt til at gøre noget/udføre et stykke arbejde for at få penge.

Hver spejder fik i mandags et arbejdskort, hvor 'arbejdsgiveren' kan skrive hvad børnene har lavet, samt hvor mange penge de har tjent. Spejderhjælpen løber i år fra den 17. til den 25. september dvs. fra på lørdag. Alle spejdere som tjener 50 kr. eller mere får et mærke til uniformen.

Vi håber at I som forældre vil bakke op om projektet, men det er selvfølgelig helt frivilligt om børnene har lyst til at deltage. Hvis I vil læse mere om Spejderhjælpen, så kan I kigge forbi deres hjemmeside www.spejderhjaelpen.dk, og vil I læse mere om projektet i Burma kan i læse mere her http://burmaiskole.com/foraeldre/

Vi ses på mandag til endnu et spændende spejdermøde, hvor vi skal lære mere om hvad nøglehulsmærket er og så skal vi lave vores helt egen burmesiske kylling-nuddelsuppe, så I skal gerne have spist hjemmefra, men vi slutter mødet af med lidt mad.

Spejderhilsen
Bagheera