Lodsedler

in

Hej forældre

Vi har nu reserveret plads på Toggerbo Spejdercenter til vores sommerlejr i uge 26 og inden alt for længe vil I alle sammen modtage en invitation. Vi håber selvfølgelig at rigtigt mange af jer allerede har sat kryds i kalenderen, så jeres spejdere ikke går glip af denne unikke oplevelse.

Da Toggerbo ligger i Jylland betyder det også at vi i år får lidt ekstra omkostninger til transport, men prisen er endnu ikke fastlagt, da man ikke kan få en præcis pris fra DSB før tre måneder før afrejse.

For at det ikke skal blive alt for dyrt at deltage på sommerlejren, kan vi i år tjene lidt ekstra penge ved at sælge lodsedler. I år går overskuddet fra miniernes salg nemlig direkte til vores sommerlejr.

Alle spejderne har fået udleveret lodsedler. Lodsedlerne sælges for 20 kr. og man kan med det samme se om man har vundet. Bagpå lodsedlerne er der en lille låge, som man åbner og indeni finder man et nummer. Vindernumrene står bagpå lodsedlen, hvor man også kan se hvilken præmie man har vundet. (samt hvordan man indløser den etc. etc.)

Idéen er at spejderne tager deres uniformer på (gerne flere sammen) og fx stiller sig ned foran Føtex og sælger dem. De kan selvfølgelig også sælge dem til deres lærere, familiemedlemmer, naboer eller andre.

Lodsedlerne kan sælges frem til den 13. april, og vi har flere i hytten, så de kan sagtens få flere med hjem til næste møde.

Vi håber at I alle sammen vil bakke op om salget, så vi kan få et godt tilskud til vores sommerlejr, og dermed også holde betalingen nede.

Ulvehyl
Bagheera
#avg_ls_inline_popup { position: absolute; z-index: 9999; padding: 0px; margin-left: 0px; margin-top: 0px; width: 240px; overflow: hidden; word-wrap: break-word; color: black; font-size: 10px; text-align: left; line-height: 13px; }